Saturday 1 August 2009

Russian Common Gull (Larus canus heinei), ad, 8.1.2009, Universitetsparken, Aarhus

Fuglen på billederne blev fundet og aflæst af undertegnede den 8. januar 2009 og den blev indledningsvis bestemt til en mulig Russisk Stormmåge (ssp. heinei) ud fra proportioner og oversidens farve. Men en sådan feltbestemmelse er uforsigtig og utilrådelig. Men fuglen var heldigvis projektmærket og udgjorde derfor en unik mulighed for at teste feltbestemmelsens validitet.

Efter fuglen på behørig vis var fotodokumenteret og feltnoter nedfældet, kontaktede jeg Kjeld Tommy Pedersen fra Zoologisk Museum i København. Jeg var bekendt med at han hvert år farvemærker Hættemåger og Stormmåger i Århus.

Kjeld bekræftede bestemmelsen alene ud fra de biometriske målinger han havde fortaget under mærkningen den 29. november 2008.

Totallængde af hoved og næb (THL): 92.8 mm
Totallængde af næb: 38.0 mm
Vingelængde: 386,0 mm

Feltbestemmelsen blev fortaget under sammenligning med talrige alderssvarende ssp. canus. Bestemmelsen bygger på at fuglen i felten virkede relativt mørkfarvet på ryggen, den havde lange vinger med p5 tydeligt eksponeret bag længste tertiær foruden fuglen virkede påfaldende langstrakt, slank og storhovedet.



Russisk Stormmåge

No comments: